lørdag den 22. oktober 2011

Chokolade småkage figurer

Så fik jeg afprøvet Amo - Den store julebagebog. Det blev den nemme chokolade dej, til at lave figurer med.
Udstikkede pyntede jule- chokoladesmåkager.

Opskriften er som sagt fra Amo's store julebagebog, og kommer her:

Choko-dej:
200 gr. Hvedemel
100 gr. Smør eller margarine
125 gr. Flormelis
3 spsk kakao
25 gr. Finthakkede mandler
2 Æg (1 til dejen og 1 til pensling)

Tag en stor skål.
Smuldrer smørret ned i melet. Tilsæt flormelis, kakao, mandler og ælt dejen sammen med ægget.
Stilles på køl 1 times tid.

Rul dejen ud i 2-3 mm tykkelse, og stik dem ud med udstiksforme.
Tag et æg og pisk det. Pensl småkagerne med det.

Bagetid: Ca 7 min. Midt i ovnen. 200 C almindelig ovn, og 180 C varmluftovn.
Mine småkager fik 9 min. Før de var sprøde og gode :)

Mens kagerne er i ovnen, kan pynten passende findes frem. Her er det kun fantasien der sætter grænser.
Jeg brugte: Hvide og lyse chokoladehjerter, sølvkugler, guldstøv, rød gele, pensler, sukkerhjerter, 3 slags andre krymmel, færdigkøbt glasur (rød, lyserød, lilla, sølv, hvid, grøn, blå, gul) icing i rød/hvid og en i helt grøn og småkagepapir.

Lad kagerne køle af i 10-15 min. Og gå så i gang med at pynte dem.

Mine småkager kom i en julesmåkage dåse.

Jeg har lige købt dette småkage "glas"/beholder, som jeg er helt vild med. Den må komme i brug næste gang jeg bager :)

Anmeldelse:
Kagerne er rigtig gode. De smager nøjagtige lige som de skal - De er dog, ret svære at arbejde med i udstiksfasen. Måske havde jeg ikke æltet dejen nok, eller også kan det være mangel på erfaring, men det krævede en del tålmodighed.. Og nye forsøg!
Bortset fra det - Er dejen jo helt vildt nemt at lave, og det bliver helt sikkert ikke sidste gang jeg bager disse småkager - Hvis ikke denne jul, så den næste.
Kagerne lander (pga. Den dejlige smag og sprødheden) på et fint 5 tal ud af 6.

I December måned er mit mål at lave en julekalender for jer læsere. Lidt jul hver dag. Den skal indeholde alt lige fra juleopskrifter, til julepynts fif, anmeldelser af julegodter osv.
Nu må det godt snart blive jul! :-)

.. Sofie

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Avocado med rejesalat, mums

Avocado med rejesalat.. Du skal bruge: 1 a vocado 2 håndfulde  r ejer 2 tsk m ayonnaise 2 tsk c reme fraiche 1 pift c i...